tirsdag den 3. marts 2015

DROPS baskerhue med hulmønster 108-3


Rundpind 3 (hele huen)

Jeg har sat strikkemarkører for hver rapport (12 masker i bunden), så det er nemt at tælle og holde styr på at alle omslag er med)

Gave til Ebba

tirsdag den 24. februar 2015

Fine bøjler

Jeg leder efter fine bøjler, som passer i stemning til smukt at understøtte de søde babyting jeg strikker til salg. Jeg har endnu ikke fundet de helt rigtige - gerne i træ, måske udskårne eller i farver, der komplimenterer de skønne farver jeg strikker med.

Måske disse: http://www.kidsrooms.co.uk/animal-clothes-hangers.html

- eller måske jeg skulle lave nogle selv baseret på simple træbøjler med tapet, eller stickers, eller strikket eller hæklet overtræk

Stribet babyjakke (afsluttet)

Jeg hæfter ender på en hjemmekomponeret babyjakke i engleuld, inden jeg skal afslutte med hestetømme eller med rullekant i retstrik i bund, ved ærmer og i halskanten - og så skal jeg have fundet nogle fine knapper. Jeg tænker de skal være libertystofbetrukne.


Opdatering: Øv. Jakken blev så fin, med rullekanter - og først da alle ender var hæftede og jeg fik den spændt op kunne jeg se den store fejl. Halsudskæringen er forskudt ud på højre skulder. Lukningen i siden i stedet for midt på har forvirret mig i forløbet og først til allersidst kunne jeg se at den var gal. Jakken står ikke til at redde og jeg overvejer nu at bruge den til at øve mig i at klippe i strik. 



tirsdag den 10. februar 2015

Babyvest i dobbelt knækket perlestrik (afsluttet)

Pind 3.5 40 cm rundpind
Engleuld midnatsblå (31)
Inspireret af babystrik af Lene Holme Samsøe
Str. 3-6 mdr (overvidde 40 cm, længde 30 cm)



Slå 113 masker op

Strik dobbelt rib: *2r, 2 vr*, sidste maske strikkes sammen med første maske på anden omgang - i alt 112 masker
Fortsæt til arbejdet måler 6 cm
Strik 2 omgange retstrik
Fortsæt i dobbelt knækket perlestrik:
1. og 2. pind: *1 r, 1 vr*
3. og 4. pind: r
5. og 6. pind: *1 vr, 1 r*
7. og 8. pimd: r
Fortsæt til arbejdet måler 19 cm hvor det deles i for og bagstykke således:
Luk 5 masker af
Strik 46 masker
Luk 10 masker af
Strik 46 masker
Luk 5 masker af - ialt 92 masker (46 masker på ryg og 46 masker på forstykke)
Fortsæt frem og tilbage på ryg og forstykke således:

Ryg:
Alle pindes første og sidste 4 masker i rib (højre side 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr; venstre side 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r)
Fortsæt i dobbelt perlestrik mellem kantrib til arbejdet måler 23 cm
Fortsæt i dobbelt rib mellem kantrib til arbejdet måler 29 cm
Luk de midterste 26 masker af med omslag: *1 r, slå om, 1 r, luk af*
Strik yderligere 1 cm i hver side med kantrib og dobbelt rib (11 masker i hver side) - ialt 30 cm
Lad arbejdet hvile


Forstykke:
Alle pindes første og sidste 4 masker i rib (højre side 1 r, 1 vr, 1 r, 1 vr; venstre side 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r)
Fortsæt i dobbelt perlestrik mellem kantrib til arbejdet måler 23 cm
Fortsæt i dobbelt rib mellem kantrib til arbejdet måler 26 cm
Luk de midterste 26 masker af med omslag: *1 r, slå om, 1 r, luk af*
Strik yderligere 4 cm i hver side med kantrib og dobbelt rib (11 masker i hver side) - i alt 30 cm
Luk af ved at strikke de 11 sidemasker fra hver pind sammen fra vrangen, luk de yderste masker dobbelt af (to fra hver pind lukkes af samtidig)

Vask, blok, hæft ender.

Mere garn fra Tusindfryd

Nu er der nyt garn herhjemme og det er ventet i spænding - selvom det har vist sig at jeg har bestilt en Engleuld i pudder som jeg egentlig ikke er så vild med. Men sammen med nogle af de andre farver jeg har købt tror jeg den kommer til at stå sig godt. Jeg kan bedre lide den gammelrosa - men den er mere markant og i et diskret mønster tror jeg pudder bliver bedre. Den skal bare ikke være alene.

Så nu kan jeg starte på alle de ideer der har taget plads i min hjerne den seneste tid. Der skal strikkes til bestilling og fra fri fantasi, til test og til salg.

fredag den 6. februar 2015

SilkWool og yak - en ny sending garn fra garnudsalg.dk

Jeg ventede i spænding på at modtage yak-uld og den er lige så blød som jeg drømte om. Den bliver skøn at strikke ind sammen med den brune højlandsuld til Helga Isagers Nightingale.

De tre cones er SilkWoll og farverne er så smukke. Jeg har ingen konkrete planer for garnet andet end at hver farve kan stå alene eller parres med en eller begge af de andre og at jeg tænker at SilkWool bliver skønt til for- og eftersommer bluser.

Yak 3 fed a 50 gr (60 kr pr fed)
SilkWool - Solsikken 025 500 gr cone (184 kr)
SilkWool - Skovbund 027 500 gr cone (184 kr)
SilkWool - Antracit 011 500 gr cone (184 kr)

onsdag den 4. februar 2015

Babytæppe i vævestrik (igangværende)

Jeg brygger på et smukt babytæppe i vævestrik til en vordende mor. Garnet er Tusindfryds Engleuld, som er helt fantastisk at strikke med; blødt som ind i en anden verden og smukke farver, der klæder hinanden. Vævestrik er nemt, men på pind 3 kræver det alligevel at man kigger efter hvad man laver så man får den rigtige maske på pinden og kun en af gangen. For vævestrik er SVÆRT at rette på.


Opdatering 2. marts: Jeg er stadig i gang - selvom jeg har holdt en pause mens jeg har strikket babyveste. I weekenden satte jeg ind på vævestriktæppet igen - og er nået 60 cm; så der er 30 igen. Jeg har haft det op og ned med udtrykket i tæppet - var det for lyst; var det for douche, var det for kedeligt. Men nu på 60 cm kan jeg se at det bliver så fint. Nogle gange skal der volumen til at se klart. Vævestrikken ligger i fingrene nu - men når jeg bliver lidt for uopmærksom eller der bliver for mørkt; eller jeg bare glemmer og checke efter hver anden pind, så laver jeg fejl. Og må tage tilbage. Og nogle gange langt tilbage. For man KAN ikke rette ret godt i vævestrik. Allerhøjst kan man på en efterfølgende pind flytte en tråd foran eller bagved arbejdet på pinden nedenunder.

Farvekombination:
Gammelrosa (14),
Brun (472),
Mosgrøn (47-2),
Petrol (24-2),
Karry (44)
Bundfarve Råhvid (01)

Slå 210 masker på pind 3 100 cm rundpind
Strik 2,5 cm dobbelt perlestrik*
1. pind (vr side) med første farve: tag første maske af *1 r, 1 maske af med garnet foran masken*, strik sidste maske bagfra (vævestrik bagside)
2. pind (r side) med første farve: tag første maske af med garnet foran og læg så garnet bagved, *1 maske af med garnet bagved masken. 1 r*, tag sidste maske løs af (vævestrik forside)
3.og 4. pind med bundfarve: tag første maske af, *r*, strik sidste maske bagfra (mellemstykke)
5. pin: vævestrik bagside - som 1. pind
6. pind: vævestrik forside - som 2. pind
7. og 8. pind: mellemstykke
- fortsæt til der er 3 pinde vævestrik og 3 pinde mellemstykke - i alt 12 pinde; skift til næste farve.



*Dobbelt perlestrik: *2 pinde r over r, vr over vr, 2 pinde vr over vr, r over r*